Rega RP1 – Testvinder i Politiken

Her kan du læse hvad Politikens eksperter skriver om Rega RP1 pladespilleren:

Scenemester, lysdesigner Martin Jensen: Her har vi med en rigtig god pladespiller at gøre. Byggekvaliteten og de brugte komponenter er i top, og som den eneste i testen er strømforsyningen integreret og ikke bare en billig adapter ved siden af. Hvis du er seriøs vinylelsker og vil have en pladespiller, der spiller virkelig godt og solidt fra fabrikken, samtidig med at du har friheden til at tweake den for at forbedre ydelsen endnu mere, skal du købe en Rega RP1. Hvis jeg skulle forbedre en ting, ville jeg lave modstand i lågets hængsler, så faren for, at låget klapper i med brag, bliver elimineret. Samtidig ville det være skønt, hvis man ikke skulle tippe låget helt tilbage for at få det til at være stabilt. Men med det sagt er Rega absolut testens vinder med flere længder.

Guitarist og sanger Henrik Berger: Uhhadadada … sikke en dejlig pladespiller. Jeg er vild med den. Alt er lavet i god kvalitet, og pladespilleren er i dén grad et lysende eksempel på, hvor enkelt det kan gøres og samtidig være knaldhamrende godt. Den spiller som en drøm og har alt det, en pladespiller skal have. God fokusering, glimrende bund og spræl og glæde i lyden. Den er fantastisk, og til prisen er den vinder med flere længder. Tænk, at man kan få så meget pladespiller til den pris.

Læs mere om Rega RP1 pladespilleren her.

book en præsentation